Tilbage til BHS Ribe

Affjedring i kabine og bom er uundværlig



Jouke Hylkema er oprindelig fra Holland, men har boet i Danmark de sidste 17 år. Hos landmanden der bor lidt nord for Frestrup, består landbruget af 250 køer.




Jeg har før haft maskiner fra konkurrerende mærker, men fik anbefalet Merlo af en medarbejder. Efter demoen var jeg ikke i tvivl.

- Jouke Hylkema

Jouke Hylkema er oprindelig fra Holland, men har boet i Danmark de sidste 17 år. Hos landmanden der bor lidt nord for Frestrup, består landbruget af 250 køer. Til det arbejder Jouke med en Merlo TF 42.7 CS. Maskinerne på gården har både været frontlæssere og gummigeder, men alle er på det seneste blevet erstattet af Merloen. Maskinen kører 1000 timer om året, og fungerer som fast bestanddel på gården.

Her er hvad Jouke fortæller om sin Merlo 42.7:

Da jeg skulle vælge maskine, fik jeg Merloen på demo et par dage. Det er vigtigt for mig at kende maskinen godt, da jeg bruger maskinen hver dag. Jeg har før haft maskiner fra konkurrerende mærker, men fik anbefalet Merlo af en medarbejder. Efter demoen var jeg ikke i tvivl. Jeg oplevede at Merloen var mere stabil, end de andre maskiner jeg prøvede. Maskinen har haft sin første service efter 100 timer, og der har ikke været nogle problemer overhovedet. Der er ikke højt fra jorden og op til kabinen i en Merlo. Den lette indstigning betyder meget for mig, når jeg dagligt mange gange skal ind og ud af maskinen.

Jeg kom fra en knækstyret maskine, der var ustabil i midten. Derfor er det rart at Merloen er stærk og står stabilt på jorden. Maskinen er kompakt, og kører rigtig godt om hjørner. Jeg kan alt med maskinen, lige fra arbejdet i staldene til at læsse. Kabineaffjedringen i Merloen har jeg aktiveret hele tiden. På de tidligere maskiner jeg ejede, var der mange rystelser i kabinen. Dette oplever jeg ikke nu med Merloens kabineaffjedring, der giver maskinen helt andre køreegenskaber. Både kabine- og bomaffjedringen vil jeg ikke undvære.


Kabinen på Merloen er komfortabel og der er god plads. Jeg kan fint bevæge mig, og der er godt udsyn til alle sider pga. den lavtliggende bom. Jeg er glad for silokloens størrelse, som passer til maskinen. Merloen håndterer den godt med stor volumen og tunge løft. Jeg har fået installeret centralsmørring på maskinen, som er en rigtig god løsning for mig, da jeg så kan koncentrere mig om de daglige opgaver på gården.

Copyright 2024 | Brdr. Holst Sørensen A/S