Tilbage til BHS Ribe

Odder Maskinstation






Merloen er nem at betjene, den kommer nemt omkring bygninger når der læsses. Den høje løftekapacitet på 2500 kg. i fuldt udskud giver en stabil maskine ved tunge arbejdsopgaver.

- Arne, Odder Maskinstation

Den hurtige og smidige teleskoplæsser fra Merlo kører hos Odder Maskinstation.

Arne driver sammen med sin datter og svigersøn Odder Maskinstation. De driver deres egen jord, sælger og eksporterer halm og wraphø, samtidig har de flere andre landbrugs- og entreprenøropgaver. I august leverede Brdr. Holst Sørensen en Merlo P50.18 Plus, som skulle erstatte en ældre teleskoplæsser på maskinstationen. Maskinen bruges primært til håndtering og læsning af halm og hø.

Merloens 18 meters udskud, og løfte kapacitet på 2500 kg. i fuldt udskud gjorde forskellen. Den tidligere maskine havde 12 meters udskud og de ekstra 4 meter på P50.18 gør læsningen nemmere og mere stabil for Arne når der dagligt læsses i 10-12 meters højde.

Det er den første Merlo hos maskinstationen, og i forhold til andre teleskoplæssere, som kan være klodsede og langsomme at betjene, fremhæver Arne at Merloen er smidig, hurtig i hydraulikken og nem at betjene.

Maskinstationen læsser op mod 10.000 tons halm og wrapballer om året, ballerne sælges til lokale rideskoler, forbrændinger eller bliver eksporteret. Da Brdr. Holst Sørensen var forbi maskinstationen, var Arne ved at læsse en lastbil med wrapballer til Holland. Der er et godt udsyn fra kabinen, kombineret med den nemme betjening af maskinen, er det ingen problem at komme omkring bygningerne og få læsset lastbilen.

Merlo overload-funktion

En anden funktion Arne fremhæver ved teleskoplæsseren, er overload-funktionen. Den aktiveres når der er for tungt læs på armen, og giver føreren mulighed for at trække armen retur. Andre teleskoplæssere på markedet, uden denne funktion, tillader kun at maskinen kan bakke, hvilket nemt kan få ballerne til at vælte. Overload-funktionen mindsker risikoen for at ballerne vælter, hvis der skulle komme for tungt et læs på maskinen.

Copyright 2024 | Brdr. Holst Sørensen A/S