Claus Christensen driver enkeltmandsvirksomhed og specialiserer sig i nedrivningsopgaver. Hovedparten af opgaverne består af at rive drivhuse ned, men den dag Brdr. Holst Sørensen kom forbi var opgaven at tømme et gammelt trykkeri
Claus Christensen driver enkeltmandsvirksomhed og specialiserer sig i nedrivningsopgaver. Hovedparten af opgaverne består af at rive drivhuse ned, men den dag Brdr. Holst Sørensen kom forbi var opgaven at tømme et gammelt trykkeri.
Til opgaven brugte Claus Christensen sin Merlo TF 45.11. Her følger, hvad Claus fortæller om maskinen:
Merloen er en god og solid maskine, som jeg er meget tilfreds med. Maskinen er hamrende stærk i arbejdet, og den kan ikke brækkes fra hinanden. Det er simpelthen umuligt. Jeg bruger teleskoparmen i alt hvad jeg foretager mig med maskinen. Den er med dobbelt udskud, og det er nødvendigt for at kunne skubbe materialerne ind bagerst i containeren, så disse kan fyldes helt op.
Til det arbejde yder Merloen et fantastisk stykke arbejde, og maskinen arbejder solidt med bommen strakt helt ud.
Grunden til at maskinvalget igen faldt på en Merlo er der flere årsager til:
Teleskoparmen på min Merlo er fri for rør og ubeskyttede cylindere som øger risikoen for uheld, når armen er skudt helt ud. På min TF 45.11 er bommen fri, og jeg kan komme ind uden risiko stort set alle steder.
Transmissionen trækker rigtig godt. Jeg kører i 2. gear fra start, og måden jeg kan styre maskinen på, er utrolig fint og afdæmpet. Transmissionen er nem at håndtere, og jeg mærker intet til den, når jeg kører.
Der er rigtig godt udsyn fra kabinen. Både til min venstre, men også i højre side hvor bommen ellers ligger. Jeg kan frit orientere mig rundt om maskinen, og specielt ved smalle passager, er det vigtigt med godt udsyn til begge sider.
For at komme ind til trykmaskinerne, skal jeg igennem en port. Jeg har kørt de første 100 gange ind og ud ad porten. Takket være den gode synlighed rundt om Merloen, har jeg ikke stødt på porten, én eneste gang.
Spejlene på maskinen er monteret godt i forhold til mit udsyn, og når Merloen samtidig har den bredeste kabine på markedet er det en fornøjelse at være maskinfører.
Husk at følge os på Facebook for mere information